Minimal vedligeholdelse
Flotte bede med granitskærver
Det er dejligt, når haven er fuldstændig nypoleret. Det giver
tid til hyggelige stunder med familien. Samtidig er det vigtigt, at den ikke kræver megen vedligeholdelse.
Hvis du gerne vil investere langsigtet og få mere fritid end arbejde i haven, skal du lægge en fiberdug - en såkaldt ukrudtsdug med navnet Fibertex WeedSeal® i dine havebede. På den måde kan du bevare dine flotte havebede i lang tid, og du behøver ikke i tide og utide at ligge på knæ og fjerne ukrudt i dine havebede.

Trin 1
I dette eksempel er der lavet to lange havebede langs en flot, nyanlagt indkørsel. I de lange havebede er der lagt ukrudtsdugen Fibertex WeedSeal® for at forhindre nedefra kommende ukrudt. HUSK at fjerne alt ukrudt, inden du lægger ukrudtsdugen. Dugen er nem at arbejde med, og du kan både klippe og skære i den.
Trin 2
Du skal også huske at lave huller til dine planter og evt. også lamper.
HUSK at dække dugen til med enten bark, perlesten, granitskærver eller lignende. Lige for tiden er granitskærver meget populært, og de er også brugt i dette tilfælde.
Trin 3
Så er havebedet med granitskærver næsten ved at være færdigt. Her hjælper far og søn hinanden med at lægge sidste hånd på værket.
Vigtigt: I tilfælde af meget aggressivt ukrudt såsom kvikgræs og padderokker skal du lægge to lag Fibertex WeedSeal® for at holde nedefra kommende ukrudt nede.